Naja Duarte

Der strømmer igennem alle Naja Duartes malerier en kraft, som binder hendes tre hovedmotiver sammen: portrætterne, landskabsabstraktionerne og blomsterbillederne.
Om man vil kalde denne kraft, livsenergi, ånd eller en holistisk overbevisning om, at alt i verden hænger sammen, er ikke så vigtigt, men det er som om portrætterne har noget spirende over sig, mens blomsterne synes at antage menneskelige egenskaber. I landskabsabstraktionerne, hiver Naja en fiktiv verden frem, som ofte er frit svævende eller diffust afsluttede. Himmel og jord bliver til løsrevne universer, hvor beskueren inviteres med til selv at definere, hvor vi er og hvilke liv der leves her.