Karin Lykke Waldhausen

Billederne i denne udstilling er fortællinger fra stranden og skoven. Man kan beskrive dem som lyriske naturabstraktioner, der balancerer på grænsen til det genkendelige. Dybden i billederne opstår alene på grund af spillet imellem farver og former.
Farveskalaen er afdæmpet med blide kontraster.

Karin er kunstmaler på fuldtid, sideløbende med stor aktivitet inden for undervisning, foredrag og ikke mindst deltagelse i mange udstillinger, heraf flere censurerede.