Avan Fatah

Kurdisk kunstner, der brænder for at lave skulpturer og tegninger. I Kurdistan har hun flere gange deltaget i store kunstprojekter og skabelsen af flere store monumenter.
Hun er bosat i Danmark og er skulptør på Jens Galschiøts bronze støberi, hvor hun sammen med sin mand Niaz udfører egne og fælles projekter.

Hendes bronzefigurer består hovedsageligt af feminine ballerinaer og udtryksfulde heste.

Sammen med Jens Galschiøt og hendes mand Niaz har de fremstillet klimaisbjørnen som er en 7 tons tung statue. Isbjørnen udstilles i øjeblikket i nærheden af Galleri Himmerland, hos Søttrup kulturhus i Hornum.

Avan har fremstillet bronze kunst til kongehuset samt flere kendte personligheder.